Park, Vej og Anlæg
I afdelingen Park, Vej og Anlæg arbejder ca. 100 medarbejdere på at sikre, at hverdagen for borgerne fungerer så problemfrit som muligt året rundt. Vi vedligeholder kommunens veje, parker og grønne områder. Vi beplanter kummer og bede, plejer vandløbene og sikrer en ordentlig afvanding. Vi fælder træer og tager kampen op mod bjørneklo.

Årets gang i Park, Vej og Anlæg
Om foråret har vi særligt fokus på en bestemt række opgaver. Vi:
- planter forårsblomster
- klipper græs - for eksempel i byer, på landet, på boldbaner, i naturområder, i parker og langs stier
- fejer og gør rent
- gør boldbaner klar til brug
- bekæmper ukrudt og luger ud
- starter større asfaltlappeopgaver op
- går i gang med at klippe rabatter
- klipper ved frøgræsmarker.
Om sommeren har vi fokus på en bestemt række opgaver. Vi:
- klipper hæk
- skærer grøde i vores vandløb
- bekæmper bjørneklo
- sætter gang i vores blomsterprojekter
- vander træer med vandingsvogn.
Derudover har vi en del opgaver i forbindelse med Middelalderfestivalen samt andre projekter og koncerter i byen.
Om efteråret har vi fokus på en bestemt række opgaver. Vi:
- klipper rabatter
- renser grøfter
- tømmer rendestensbrønde
- fejer
- sætter fokus på vores planteprojekter for buske og træer
- bekæmper rotter. - Vi har rotter hele året, men i efteråret ser vi altid en væsentlig forøgelse.
Læs mere om rottebekæmpelse på horsens.dk
Om vinteren har vi fokus på en bestemt række opgaver. Vi:
- beskærer buske og træer
- er klar med vintertjeneste (glatførebekæmpelse, snerydning af veje og fortove samt saltværn)
- sørger for juletræer og julebelysning
- renser grøfter
- fælder træer (skovningsopgaver)
- lapper asfalt på grund af vinterskader
- inspicerer legepladser.
Derudover holder vi gågade, fortove og pladser rene. Vi holder vores veje og fortove vedlige, samt lægger og lapper asfalt og reparerer skilte.
Endelig hjælper vi til ved særlige specialopgaver i kommunen. Det kan for eksempel være rengøring after koncerter, Middelalderfestivalen og andet praktisk arbejde i forbindelse med afvikling af byens store arrangementer.
Giv os et praj
Hvis du opdager ødelagte vejskilte, huller i vejen, defekt gadelys eller lignende, så giv os et praj her: Giv et praj